Første kvartal: Status, udfordringer, mangler og økonomi

klædeskabet

Status på mit år uden shopping

Jeg er kommet gennem de første 3 måneder af år 2018 uden at shoppe! Det er en rigtig god følelse og en kæmpe motivationsfaktor til at fortsætte resten af året i samme stil. Jeg er ikke længere i tvivl om, at jeg sagtens kan komme gennem året helt uden at shoppe.

En af de ting som har overrasket mig mest ved dette projekt er, hvor taknemlig og glad jeg er blevet for mit tøj. Som jeg beskrev i blogindlægget Ville du købe tøjet i dag?, så er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg gladligt havde doneret en tredjedel af min garderobe til genbrug sidste år, alene fordi tøjet ikke var perfekt eller havde den helt rigtige farve – men ikke i år! Da jeg ryddede op i min garderobe for et par uger siden, havde jeg faktisk lyst til at beholde størstedelen af tøjet. Det var en underlig, men tilfredsstillende og dejlig følelse at opleve.

Udfordringer

Min eneste udfordring indtil videre er, at jeg endnu ikke har fundet et par sko, som jeg kan bruge, når jeg skal til bryllup til sommer. Jeg håber at finde det helt rigtige par sko, når jeg skal til Byttefestival d. 7.-8. April. Hvis jeg ikke finder dem til Byttefestival, håber jeg, at jeg kan låne et par sko af en veninde.

Mangler

Jeg mangler ikke noget (endnu), men der går ikke mange måneder, før jeg mangler nye sokker. Jeg har i øjeblikket 6-7 par sokker tilbage, udover uld- og ankelsokker. Jeg håber, det bliver en varm og solrig sommer, så jeg kan overleve sommermånederne med bare tær i mine sandaler og sko, ellers må mine ankelsokker klare jobbet. Hvis jeg for alvor kommer til at mangle sokker, så må jeg se mig nødsaget til at ønske mig nye sokker i fødselsdagsgave til Juni.

Status på frasorteret tøj

Jeg foretog en gennemgang og oprydning af min garderobe for et par uger siden, inden jeg skulle til Tøj Bytte Event. Jeg endte med at frasorterer 25 ting (20 stykker tøj, 2 par sko og 3 tasker/punge), som jeg fordelte i disse kategorier:

Arbejdstøj: 9
Clothing Swap Party: 3
Byttefestival: 6
Sælges: 7
Genbrug: 0
Smides ud: 0

Frasorteret tøj som enten er godt slidt, har huller (som ikke kan repareres), pletter eller lignende, ender som regel i kategorien “Arbejdstøj”, som er sidste stadie inden det bliver smidt ud. Frasorteret tøj som ender i kategorien “Sælges”, er tøj som er i rigtig god stand og som jeg vil sælge enten online eller på et loppemarked.

Til Clothing Swap Party fik jeg 3 “nye” tøjdele med hjem igen (en bluse, et par jeans og et par sko) og har derfor, samlet set, kun frasorteret 22 ting i min garderobe ialt. Jeg ved endnu ikke, hvor meget jeg får med hjem fra Byttefestival, så det endelige antal af frasorterede ting i min garderobe kan først siges med sikkerhed d. 8. April.

8. April: OPDATERING! Til Byttefestival havde jeg 6 tøjdele med, men havde kun 5 tøjdele med retur igen. Derfor har jeg samlet set frasorteret 23 ting i alt.

Økonomi

Penge brugt på shopping i første kvartal 2017: 1749 kr.
Penge brugt på shopping i første kvartal 2018: 0 kr.

Jeg har taget udgangspunkt i transaktionerne på min bankkonto og noteret alle de gange der er blevet trukket penge til en tøj-, sko- eller smykkeforhandler. Jeg ved, at nogle af transaktionerne har været til gaver, men jeg kan ikke huske hvilke, så jeg har lagt det hele sammen og fået et cirka beløb. Det er også værd at bemærke, at jeg sikkert har betalt med kontakter for nogle af mine køb. De køb fremstår derfor ikke på min kontooversigt.

Første kvartal samlet status

Tøjdele ialt: 105 82

Fordelt således:

Tøj: 71 52
Fodtøj: 14 13
Overtøj: 9 9
Tasker: 11 8

Så mangler jeg kun at sælge, donere eller slide 33 tøjedele op, før jeg når mit mål: En garderobe på max 50 tøjdele.

klædeskabet-m-tekst

Læs også:

Blogindlæg – Andet kvartal: Status, udfordringer, mangler og økonomi

10 thoughts on “Første kvartal: Status, udfordringer, mangler og økonomi

  1. Hej Mie, Angående din kategori arbejdstøj med slidt, plettet eller hullet tøj: For det første skal du passe på med at gemme for meget tøj i denne kategori, da det for de fleste faktisk er sjældent at man alligevel bruger sådan noget tøj – noget jeg har lært af KonMari-metoden. For det andet behøver du altså ikke smide det ud bagefter. Mange genbrugsbutikker tager ikke imod sådan noget, men Røde Kors gør. Det sælger slidt/hullet/plettet tøj (så længe det er rent) til opkøbere, der omdanner stoffibrene til gulvmåtter, hundetæpper mv – og på den måde bliver der flere penge til Røde Kors arbejde i Danmark og i verden.

    Like

    1. Hej Louise 🙂

      Tak for tippet om Røde Kors, det vidste jeg ikke, men det vil jeg helt sikkert benytte mig af.

      Jeg kan godt se nu, at det ikke fremstår i blogindlægget, men jeg har “hverdagstøj” og “arbejdstøj” i mit klædeskab, da jeg har et arbejde der kræver gammelt tøj, som gerne må få pletter, huller og blive godt slidt. Men jeg kan sagtens følge din teori! Tøj som bliver lagt i ‘arbejdstøj’-bunken til fx. malearbejde, havearbejde osv. bliver ofte aldrig brugt.

      Har du gode erfaringer med KonMari-metoden? Jeg har hørt og læst meget om den 🙂

      Like

  2. Hej Mie
    Hvor er du sej og dejligt at høre om den positive indvirkning det har for det du allerede har. Du værdsætter det noget mere end før.
    Det er ikke mange mennesker som kan holde ud som du har gjort ind til nu.
    Jeg krydser mine fingrer for din økonomiske mission. Med den gejst og den opløftning du allerede har fået nu kan det kun gå godt.
    Fortsæt den gode stil og god påske.
    Hilsen
    Stella

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s