Søde, sjove og overraskende reaktioner på ‘Et år uden shopping’

04

Det er altid sjovt at se, hvordan folk reagerer, når jeg fortæller dem om mit projekt; Et år uden shopping. Langt de fleste har en positiv eller nysgerrig reaktion, men ind imellem oplever jeg også at få en uventet reaktion. Jeg har samlet de sødeste, sjoveste og mest overraskende reaktioner i blogindlægget her.

Handlinger

Jeg har op til flere gange oplevet, at når jeg fortæller om mit projekt, så tilbyder folk mig, at jeg kan låne deres sko eller tøj, hvis jeg mangler noget til en fest eller lignende. Det varmer om mit lille hjerte, at få sådan en reaktion, for tænk engang hvis vi alle hjalp hinanden på den måde, så kunne vi sænke vores behov for tøj, sko og tasker betydeligt. Måske er vi generelt for dårlige til at spørge, om vi må låne af andre?

En anden reaktion jeg også har oplevet et par gange, er, at folk siger, at de lige har ryddet op i tøjskabet og spørger om jeg vil kigge tøjet igennem, inden det sendes til genbrug. Hvis der er noget, jeg kan bruge, så må jeg tage det kvit og frit. Det bliver jeg også altid glad for at høre! Det har fået mine øjne op for, hvor sjældent jeg selv tilbyder andre, at gennemgå mit tøj, inden jeg sender det til genbrug. Det vil jeg bestemt til at gøre noget mere.

Kommentarer

Det mest overraskende jeg oplever, når jeg fortæller folk om mit projekt, er, hvor hurtigt de spejler sig i min situation og i løbet af få sekunder afviser alle muligheder for, at de selv kan/vil gøre det samme. Jeg opfordrer ikke folk til at stoppe med at shoppe i et helt år, men jeg prøver at få dem til at sætte spørgsmåltegn ved, hvor meget tøj de egentligt har brug for. Det er derfor ret sjovt at opleve, hvor hurtige de er til at tage “nej“-hatten på.

En kommentar jeg også har mødt et par gange, er klassikeren “Jeg bruger alt tøjet i mit tøjskab!” Sagt med en bestemt tone i stemmen. Jeg oplever det, som en kort og kontant afvisning af at kunne rykke noget som helst i personens holding til tøj, behov og shopping. Oftest bliver samtalen lukket ned efter sådan en reaktion og starten på et helt andet emne åbnes op.

Andre sjove og søde kommentarer:

Hvad bruger du så dine penge på?

Dét er beundringsværdigt!

Tror du virkelig godt, at du kan det? Altså, har du tøj nok?

Det er en virkelig god ide. Jeg er ret sikker på, at jeg har tøj nok til, at kunne bære et nyt outfit hver dag i et helt år!

Den sidste kommentar har jeg oplevet i forskellige udgaver en hel del gange efterhånden. Det bekræfter i den grad min opfattelse af, at langt de fleste af os har meget mere tøj end vi har behov for.

Overordnet oplever jeg mest postitive og nysgerrige reaktioner – og det er så dejligt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s