30×30 inden jeg fylder 30 år (del 1): En fransk inspireret garderobe på kun 30 dele

30x30-6

Om præcis én måned runder jeg 30 år – og det har jeg det overraskende fint med. I den anledning har jeg valgt at give mig selv en 30×30 udfordring. Det betyder 30 stykker tøj, som skal danne 30 forskellige outfits, fordelt over 30 dage. Jeg kunne ikke forestille mig nogen bedre måde at starte mine 30’er på, end ved at forberede mig på den lille og funktionelle garderobe jeg ender med, når året er omme. Med et af mine tidligere blogindlæg i mente, har jeg ladet mig inspirere af de franske kvinders stil og sammensat en garderobe på 30 dele. Læs her hvordan jeg har grebet det an, og brugt hvad jeg allerede havde i klædeskabet.

Fremgangsmåde

Til at starte med, lavede jeg et moodboard med billeder af den franske stil, som jeg tænkte at min 30×30 garderobe skulle indeholde. Jeg har ladet mig inspirere af de parisiske mademoiselles, men også af de sydfranske kvinder, da jeg elsker blomstrede tekstiler og luftige kjoler. I stedet for at bruge mange billeder på mit moodboard, besluttede jeg mig for at udvælge nogle få billeder, som var så tæt som muligt på de outfits, jeg vil efterligne i de 30 dage. Resten af mit moodboard fyldte jeg med stemningsbilleder.

Hovedelementerne i min 30×30 garderobe bliver: en trenchcoat, en stribet bluse, en blomstret kjole, en højtaljet midi nederdel, et par jeans, et par slacks og en feminine skjortebluse. Det er de elementer, som jeg har bygget min 30×30 garderobe op omkring.

moodboard

Skærmbillede-2018-05-23-kl.-01.14.52

Alle billederne er lånt fra Pinterest. Du kan følge mit ‘Parisian Lifestyle’ board her.

Farveskalaen jeg valgte at gå med, består af sort, hvid, grå, grøn og navyblå. Når man har en lille garderobe, er det vigtigt, at så mange dele som muligt passer sammen for flest mulige outfits. Da mit udgangspunkt var, hvad jeg allerede havde i mit klædeskab, blev det denne farvekombination. Min garderobe består nemlig primært af sort, grå, navyblå, grøn, rosa/lyserød og hvid.

Brug hvad du har i skabet

Jeg har som sagt brugt, hvad jeg allerede havde i min garderobe, da jeg jo ikke må købe nyt tøj i år. Det betyder bare, at jeg har måtte være kreativ med mit tøj. Jeg ejede fx. allerede en lang blomstret kjole. Den trængte bare til at blive lagt op til midt på læggen og få syet ærmerne op. Det samme gjorde sig gældende for et par grå ternede bukser, som lige skulle lægges ca. 10 cm. op. Jeg havde også en fin blomstret skjortebluse, men den trængte til at blive syet lidt ind ved skulderne og på bagsiden. Min midi nederdel var lige smal nok i taljen, så den fik jeg lagt lidt ud. På den måde fik jeg skabt, helt gratis og uden at købe nyt tøj, de essentielle dele i min fransk inspireret garderobe.

30x30-2

Det tøj som jeg har lagt op, syet ind og lavet om, var alt sammen tøj, som jeg ville have solgt eller doneret til familie/venner/genbrug. Men ved at tænke lidt kreativt og finde min tålmodighed frem, fik jeg omdannet mit tøj fra, noget jeg ikke kunne bruge, til tøj som jeg glæder mig til at bruge. Det er en bæredygtig tanke, som jeg vil huske fremover. Tøjet var jo i sin tid blevet købt, netop fordi jeg godt kunne lide det, så alt andet ville næsten være fjollet.

De 30 udvalgte dele

Jeg havde overraskende svært ved at udvælge nok tøjdele til min 30×30 garderobe. Da jeg havde udvalgt 22 tøjdele, havde jeg ikke rigtig brug for flere. Jeg ved ikke, om det er mit moodboard og farveskala, der har gjort udvælgelsen lettere for mig, men let var det. Men jeg skulle jo bruge 30 tøjdele, så jeg valgte et par ekstra sko, jeans, shorts, et bryllups outfit, en striktrøje og to kjoler. Her er en samlet liste over de 30 tøjdele, som jeg skal bruge over de næste 30 dage.

Toppe: 2
T-shirts: 2
Bluser: 5
Striktrøjer: 2
Kjoler: 4
Shorts: 2
Nederdele: 1
Bukser: 3
Overtøj: 2
Fodtøj: 3
Tasker: 2
Outfit til bryllup: 2 (en kjole + heels)

Ialt: 30 dele

30x30-1

Læs også:

Blogindlæg – 30×30 inden jeg fylder 30 år (del 2): Hvad jeg lærte og hvordan du skal gribe den an

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s