Et år uden shopping? Sikke et luksusproblem!

9

Jeg oplever mange forskellige reaktioner fra folk, når de hører om mit projekt; Et år uden shopping. Alt fra ligegyldige blikke til stor jubel og nysgerrig interesse er efterhånden blevet sendt min vej, men jeg oplever også en del, som synes, jeg har lidt af et luksusproblem.

De mange forskellige kommentarer til mit projekt røre mig ikke. Jeg hæfter mig ved de gode og positive kommentarer fra de mennesker, som kan se idéen med et sådant projekt. De positive kommentarer kommer nemlig ofte fra folk, som oplever samme udfordring/problemstilling ift. shopping, som jeg selv gør. Derfor betyder disse kommentarer alverden for mig.

Men jeg kan alligevel ikke helt undgå at blive lidt påvirket, når jeg gang på gang får af vide, at jeg har et luksusproblem. Jeg er 100% enig i udtalelsen. Det er et luksusproblem, at jeg er nødt til at holde et år uden shopping, for at indse, at jeg har mere end rigeligt med tøj i skabet. Det er et luksusproblem, at jeg har penge nok til at købe mere tøj, end jeg egenligt har behov for. Det er så absolut et luksusproblem, men ikke desto mindre et problem, eller snare en udfordring, som mange, specielt kvinder, oplever og det må vi ikke glemme.

“Luksusproblem”-kommentarene kommer ofte fra mænd. Det er min erfaring, at mænd generelt ikke har det store shoppebehov, i hvert fald ikke når det kommer til tøj, og det er derfor klart, at de oplever mit projekt som unødvendigt og lidt af et luksusproblem. Mit projekt er ikke for alle. Langt fra! Jeg vil tro, min målgruppe hovedsagligt er kvinder i en bred aldersspredning, måske 18-45 år. Det er svært at sige. Uanset alder og køn så er det dejligt, at mit projekt kan sætte tankerne i gang og måske endda inspirere andre til at tænke over deres shoppingforbrug.

Hvad mange glemmer, inden de udtaler sig om projektet, er, at undersøge hvorfor projektet er startet. I mit tilfælde startede jeg projektet, fordi jeg ville unødvendig shopping til undsætning – både for mig selv og dem som jeg nu kunne inspirere på vejen. Jeg startede med mig selv, for jeg var en ligeså stor del af problemet, som så mange andre, så jeg på lang sigt kunne få en mere bæredygtig garderobe. En garderobe bestående af de få tøjdele jeg nu har brug for, og hvor tøjet bliver slidt op, inden der investeres i nyt. Der er altså en mening med galskaben også selvom det er et luksusproblem.

Så ja, jeg er møg forkælet og ja, det er et luksusproblem, at jeg har penge nok til at kunne købe mere tøj, end jeg har brug for. Men det er jo lige præcis derfor, jeg har startet dette projekt. Så jeg kan komme mit luksusproblem til undsætning og få en mere bæredygtig holdning til shopping. Og hvis jeg kan inspirere bare én til at gøre noget ligende, så er min lykke gjort.

Læs også:

Blogindlæg – Søde, sjove og overraskende reaktioner på ‘Et år uden shopping’


Blogindlægget må ikke opfattes som et negativt eller harmt modsvar til “luksusproblem”-kommentarerne, det er blot en erkendelse af udtalelserne, samt en forklaring heraf.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s