Nøglen til en lille garderobe: Basics, kvalitet og minimalistisk enkelthed

11

Det kan være svært, ja faktisk lidt af en udfordring at få sammensat en lille garderobe, men med de rigtige værktøjer, er det måske lidt nemmere at håndtere. I de to sidste blogindlæg i serien “Nøglen til en lille garderobe” handlede det om personlig stil og alsidigt tøj. I dette blogindlæg handler det om de grundlæggende elementer, som kan samle den lille garderobe og gøre den funktionel, kombinationsdygtig og ikke mindst fyldt med kvalitet.

Basics

Basics er tøjdele, ofte i neutrale farver, som får hele garderoben til at hænge sammen på kryds og tværs. Det er fx. t-shirts, toppe, jeans, bukser, bluser, frakker, tasker, sko osv. Basic tøjdele er fantastiske fordi de kan bruges til det hele! Basic t-shirts og toppe kan fx. bruges til jeans, bukser, nederdele, shorts osv. og er derfor perfekte til den lille garderobe. Basics binder på en måde garderoben sammen og gør den lille garderobe mere alsidig.

Jeg har førhen været lidt af en modstander, når det kom til basic tøjdele. For mig var basics bare for kedelige! Jeg ville have farver, prints, mønstre og sjove udskæringer, men som årene gik og jeg blev ældre, begyndte jeg at kunne se fordelene ved at have basics i min garderobe. Det overraskede mig hvordan basics ofte gjorde et outfit tidsløst, klassisk og stilrent, og mit ultimative favorit outfit blev hurtigt jeans/bukser og en t-shirt. Det var nemt, effortless og chic. 

Som året skrider frem og jeg får ryddet op og ud i min garderobe, kan jeg se, at jeg ender med flere og flere basics i min endelige garderobe. Jeg har fx. allerede 4 striktrøjer i neutrale farver, 2 par jeans i denim blå, 2 sorte kjoler, 3 par sorte støvler og en klassisk frakke i en neutralfarve. Når jeg tænker tilbage på de forgangne år, inden jeg startede mit år uden shopping, var det sjovt nok mine basics, som var mine favoritter og det tøj, som jeg brugte mest.

nøglen-til-en-lille-garderobe
Billederne er lånt fra mit Pinterest moodboard “Minimalistic + cool fashion”

Kvalitet

If you are going to have less things, they have to be great things.” Det er et citat, jeg har taget til mig over de sidste par år og som jeg prøver at indrette mit liv efter – både min garderobe og mit hjem. Jeg vil vove at påstå, at det er meget nemmere at have en lille garderobe, som også er funktionel, hvis garderoben består af mere eller mindre kvalitetstøj. Hvis tøjet er i en god kvalitet, har man automatisk mere lyst til at have det på – og så holder tøjet også længere, selvom det bliver brugt mere.

Tøj i en god kvalitet kan desuden få et lidt kedeligt eller minimalistisk outfit til at se mere luksuriøst ud, alene fordi kvalitetstøj ser/falder/sidder bedre.

Jeg er personligt blevet meget mere kræsen med årene, når det kommer til tøj og kvalitet. Jeg går altid tøjet efter i sømmene, tjekker materialet, bevægeligheden, samt stoffets vævninger, inden jeg overhovedet overvejer at købe det. Udover kvalitet i tøj og sko, er jeg i årenes løb også begyndt at investere i kvalitets accessories. Jeg vil fx. hellere have nogle få smykker, som til gengæld er i ægte guld eller sølv.

Læs også: Hvad er god kvalitet? Sådan bedømmer jeg kvaliteten på tøj

nøglen-til-en-lille-garderobe-1
Billederne er lånt fra mit Pinterest moodboard “Minimalistic + cool fashion”

Minimalistisk enkelthed

Hvis man går op i sin fremtoning, stil og udseende, så er det meget nemmere at have en lille garderobe, hvis den er overvejende minimalistisk. Enkeltheden i et minimalistisk outfit kan nemlig have et ret stærkt/skarpt/luksuriøst udtryk, helt uden brug af specielle tøjdele eller accessories. Når jeg siger, at det er meget nemmere at have en lille garderobe, hvis den er overvejende minimalistisk, så mener jeg, at hvis alle tøjdelene er i neutrale farver, så kan de bruges på kryds og tværs i et utal af kombinationer, som alle fremstår stillige, tidsløse og klassiske. Det kan være svært at opnå ligeså mange kombinationer med tøj i mange forskellige farver, mønstre og prints.

Personligt elsker jeg farvet, blomstret og spraglet tøj, men jeg må ærligt indrømme, at jeg er blevet stor tilhænger af et all black outfit, specielt sorte jeans med en sort rullekrave. Der er et eller andet tidsløst og klassisk over det, som jeg elsker! Det betyder ikke, at min lille garderobe ikke har spræl og livsglæde, for jeg har stadig min confetti buksedragt, en blomstret kjole, mit polkaprikkede ‘shorts og top’ sæt og mit rosafarvet suit.

nøglen-til-en-lille-garderobe-2
Billederne er lånt fra mit Pinterest moodboard “Minimalistic + cool fashion”


Læs også:

Blogindlæg – Nøglen til en lille garderobe: Personlig stil (og modet til at være sig selv!)

Blogindlæg – Nøglen til en lille garderobe: Alsidigt tøj

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s