Tilbage i August måned startede jeg et samarbejde med Svetlana Petrova (årets klimahelt i Kolding 2018 og grundlægger af Empty your wardrobe). Vi skulle sammen designe en installation til Kontur Studiebyfestival i Kolding. Der var overordnet set to retningslinjer. For det første skulle installationen gerne indbyde til dialog publikum imellem og for det andet skulle installationen opbygges i et af de fem cykelskure ved universitet i Kolding, hvor arrangementet blev afholdt. Svetlana og jeg så det som en spændende udfordring og bød derfor ind med en idé.
Idéen
Svetlana og jeg ville gerne lave en installation, hvor vi kunne:
- Inddrage eller tage udgangspunkt i vores projekter (Et år uden shopping og Empty your wardrobe)
- Skabe et afslappet område hvor publikum kunne slappe af
- Åbne op for en dialog om tøj – anskaffelse, afskaffelse, genanvendelse og unødvendige køb
Vi endte med en idé om at designe to store hængekøjer, polstret med rest stof, så de både var en festligt installation for publikum og en sjov samtalestarter. Vi ønskede at vise, at stof (og tøj) sagtens kan genanvendes på den ene eller anden måde.
Processen
Vi havde hentet rest stof fra Design Skolen Kolding og Skatkammeret i Kolding, samt budt ind med tøj fra hver vores projekt. Svetlana havde bl.a. 20 par jeans med, som var tilovers ved Empty your wardrobes sidste bytteevent. Jeg selv havde doneret 12 stykker tøj, som jeg havde sorteret fra i løbet af mit projekt; Et år uden shopping.
Tøjet blev klippet i lange smalle strimler og flettet sammen til farverige stof fletninger. Vi havde været så heldig at få fat i nogle store stykker stof fra Skatkammeret, som bare skulle klippes i lange strimler, inden de kunne bruges. Alle de mindre stof rester fra Skatkammeret og DSK syede vi sammen til lange strimler, for at undgå unødvendig spildmateriale.
Vi havde købt to store hængekøjer i størrelsen 120x200cm, som vi lagde ud på arbejdsbordet og fordelte alle stof fletningerne på, som vi efterfølgende bandt fast med små strimler af stof.
Resultatet
Resultatet blev to store, farverige og lidt tunge hængekøjer, som passede perfekt ind i festivalbilledet ved Kontur Studiebyfestival. Trods regn i store mængder klarede hængekøjerne det godt og sugede heldigvis ikke nær så meget vand som frygtet.
Det tog ca. 48 timer, med kun 3-4 timers søvn, at få lavet hængekøjerne og hængt sikkert op. Vi genanvendte over 160m2 stof.
Realmente interesante lo que comentas en tu artículo,
volvere a pasarme por aqui, gracias
LikeLiked by 1 person