Jeg har halveret min garderobe! Her er hvad jeg beholdt og hvordan jeg nåede hertil

mie schmidt blog

Det har taget mig ca. 9 måneder at få halveret min garderobe fra 105 tøjdele til 50 tøjdele. Vejen hertil har ikke været nem og jeg har været nødsaget til at gøre brug af 4 forskellige metoder for at nå i mål. Men hvad består min garderobe på 50 tøjdele af og hvilke 4 metoder brugte jeg? Det forklarer jeg i dette blogindlæg.

Sådan gjorde jeg

Da jeg startede mit projekt; Et år uden shopping tilbage i Januar, var jeg overbevist om, at jeg sagtens kunne gå et helt år uden at shoppe, samt halvere min garderobe sideløbende. Jeg besluttede mig for, at hvert kvartal ville jeg rydde op og ud i min garderobe, så jeg ikke ville stå med en kæmpe oprydning i slutningen af året. På den måde kunne jeg stille og roligt sortere det tøj fra, som jeg kunne se, at jeg ikke fik brugt.

Jeg havde ikke lige forudset, at kombinationen af et købestop og en halvering af garderoben var den dårligst tænkelige kombination (arg, okay, overdrivelse fremmer forståelsen). Forstå mig ret, når man holder købestop, opfatter hjernen det som en slags undtagelsestilstand og holder derfor på alt, hvad der kan holdes på. Det blev derfor ekstra svært at sorterer tøj fra, da min hjerne blev ved med at sige ting som ”hvad nu hvis du slider alle dine bukser op, inden året er gået, burde du så ikke beholde de her bukser som back up?” og ”man kan aldrig have for mange striktrøjer, også selvom du kun bruger 2 af dem”.

Jeg havde derfor brug for lidt ekstra hjælp i form af et par teorier eller metoder, som kunne gøre sorteringen nemmere for mig.

Nøglen til en lille garderobe

Derfor oprettede jeg blogserien Nøglen til en lille garderobe, som satte fokus på, hvordan man kunne skabe en lille, men funktionel garderobe. Jeg skrev bl.a. om at finde sin personlige stil, fordelene ved tøj i god kvalitet og at fokuserer på alsidigt tøj. Alle disse blogindlæg gjorde det nemmere for mig, at sorterer ud i mit eget tøj og komme et skridt tættere på en halvering af min garderobe.

Læs også: Nøglen til en lille garderobe: Alsidigt tøj
Læs også: Nøglen til en lille garderobe: Personlig stil (og modet til at være sig selv!)
Læs også: Nøglen til en lille garderobe: Basics, kvalitet og minimalistisk enkelthed

30×30 udfordringen

I Juni udfordrede jeg mig selv til at holde en 30×30 udfordring. Dvs. at jeg udvalgte 30 stykker tøj, sko og overtøj, som jeg skulle danne 30 forskellige sæt tøj med og bruge de efterfølgende 30 dage. Den udfordring gjorde mig virkelig opmærksom på, hvor lidt jeg har brug for. Jeg havde fundet 30 stykker tøj og jeg kunne danne et hav af forskellige sæt tøj, men alligevel endte jeg med at bruge de samme stykker tøj om og om igen. Undersøgelser viser at vi kun bruger ca. 20% af tøjet i vores garderobe og denne udfordring slog om noget fast, at det nok holder stik.

Læs også: 30×30 inden jeg fylder 30 år: En fransk inspireret garderobe på kun 30 dele
Læs også: 30×30 inden jeg fylder 30 år: Hvad jeg lærte og hvordan du skal gribe det an

14

Den digitale garderobe

For et par måneder siden fik jeg app’en Your Closet. Jeg har nævnt den et par gange før her på bloggen, men hold nu op, hvor gør den det nemt for os at se, hvilke stykker tøj vi bruger mest. Inden jeg fik app’en, havde jeg en forestilling om, at jeg brugte størstedelen af min garderobe – men hvor tog jeg fejl. Efter at have brugt Your Closet i ca. 3 måneder, kunne jeg tydeligt se, at jeg brugte mine favoritter om og om igen. Det gjorde det kun endnu nemmere for mig, at sorterer meget af mit tøj fra.

Læs også: Den digitale garderobe: Skab overblik og se muligheder

Arbejdstøj og hverdagstøj

Jeg tror, noget af det som har forstyrret mit øje og givet mig flest tøjkriser om morgenen har været, at jeg skulle finde et sæt tøj i min garderobe, som både så pænt ud og som var passede til mit arbejde. Det var lidt af en udfordring og for at gøre det nemmere for mig selv, besluttede jeg en dag, at jeg ville inddele mit tøj i to kategorier: hverdagstøj og arbejdstøj. Det resulterede i en lille arbejdsgarderobe bestående af 10 stykker tøj, som passer sammen på kryds og tværs, og det har aldrig været nemmere at få tøj på om morgenen. Da jeg først havde sorteret arbejdstøjet fra hverdagstøjet, blev det en del lettere, at finde frem til det tøj, som jeg ikke brugte og kunne derfor sorterer det fra.

Læs også: Når man har to garderober: Arbejdstøj og hverdagstøj

Her er de 50 dele, som jeg beholdt

Jeg beholdt 30 forskellige stykker tøj, som fordeler sig således:

Overdele: 12
Underdele: 9
Kjoler: 5
Cardigan og blazer: 4

Jeg beholdt derudover 9 forskellige fodtøj, som fordeler sig således:

Sneakers: 1
Ballerinaer og sandaler: 2
Heels: 1
Ankel- og vinterstøvler, ‘Over knee’ støvler og gummistøvler: 5

19

Jeg beholdt også 5 forskellige stykker overtøj, som fordeler sig således:

Læder- og bomberjakke: 2
Trenchcoat: 1
Vinterfrakke: 1
Regnjakke: 1

Og sidst men ikke mindst, beholdt jeg også 6 forskellige tasker, som fordeler sig således:

Hverdagstaske: 1
Skuldertaske og stor skuldertaske/shopper: 2
Clutch og pung: 2
Rygsæk: 1

20

Hvad jeg har frasorteret

Siden januar hvor jeg startede mit år uden shopping, har jeg sorteret 55 tøjdele fra. Det har været en blanding af tøj, sko og tasker. Der har været mange forskellige grunde til, at de 55 dele blev frasorteret, bl.a. fejlkøb, for små eller for store størrelser eller opbrugt levetid. Men der var også en stor del tøj, som jeg bare ikke fik brugt.

Jeg er super glad for at være nået hertil. Jeg oplever ikke rigtig tøjkriser længere, kun på den gode måde! Altså, der hvor man har lyst til at taget alt tøjet i klædeskabet på, fordi skabet er fyldt med favoritter. Når det er sagt, så har jeg stadig én oprydning tilbage inden året og projektet er omme. Jeg tror ikke, jeg frasorterer så meget i næste og sidste omgang, men en lille håndfuld skal det nok blive til.

6 thoughts on “Jeg har halveret min garderobe! Her er hvad jeg beholdt og hvordan jeg nåede hertil

  1. Nok et inspirerende innlegg! Tror du du kommer til å shoppe mye når året er over? (Bortsett fra svarte jeans, det har jeg fått med meg. :)) Er det tydeligere for deg hva du trenger i garderoben din? Og tror du at fordi du hadde målet om å komme ned til tallet 50 akkurat, at du ga bort plagg du ellers kunne beholdt?

    Like

    1. Hej Jane 🙂
      Nej, jeg tror ikke jeg kommer til at shoppe meget når året er ovre. Altså, ud over sorte jeans 😀 Jeg vil prøve kun at købe det tøj, som jeg mangler i min garderobe. Måske giver jeg mig selv et max. antal tøjdele, som jeg må købe næste år, så det ikke tager overhånd.
      Ja, det er blevet tydeligere for mig, hvad jeg mangler i min garderobe. Nu kan jeg rigtig se, hvad jeg mangler for at min garderobe fungere optimalt. Det er bl.a. de få tøjdele, som jeg skal ud og shoppe i år 2019.
      Jeg aftalte med mig selv i starten af året og i starten af projektet, at jeg ikke ville skille mig af med tøj, bare for at skille mig af med det. Der skulle være en god grund til det. Jeg ved allerede nu, at der er mere tøj i min garderobe, som jeg vil skille mig af med, så det har ikke så meget med tallet 50 at gøre. Jeg tror bare jeg har fundet frem til hvad min personlige stil er og hvilke tøjdele jeg bruger og ikke bruger. Meget af det tøj jeg har sorteret fra i løbet af året, har jeg kun brugt mellem 0-2 gange i løbet af de sidste 1-2 år. Så nu er der andre, som kan få glæde af det 🙂
      Tak for de gode spørgsmål og rigtig god weekend, Jane 🙂

      Liked by 1 person

    2. Takk for gode svar! Håper de ikke føltes for inngående eller private, er bare veldig nysgjerrig på prosjektet ditt. Håper du fortsetter å blogge når året er omme. God helg! 🙂

      Like

    3. Nej slet ikke, du må stille alle de spørgsmål du vil. Så vil jeg gøre mit bedste for at besvare dem 🙂
      Jeg fortsætter 100% med at blogge når året er omme – er du forrresten selv blogger?

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s