Mine 6 bedste råd til dig som vil holde et år uden shopping

dav

Da jeg gik i gang med mit år uden shopping, havde jeg ingen idé om, hvad jeg havde kastet mig ud i. Jeg famlede mig frem og fandt langsomt min måde at gribe købestoppet an på. Overvejer du at holde et år uden shopping, så har jeg her samlet mine 6 bedste råd, så du ikke står i helt samme situation som jeg.

1. Find dit ‘Why’ og skriv det ned

Det er super vigtigt, at du finder ud af HVORFOR, du vil holde et år uden shopping, for tro mig, du kommer til at minde dig selv på det, om og om igen! Hver gang du overvejer at købe et stykke tøj, hver gang du undre dig over, hvorfor du har påbegyndt et købestop og hver gang du synes det hele kan være lige meget, så skal du minde dig selv om, hvorfor du gør det. Du kan evt. skrive det ned på din mobil, så du altid kan hive dit “Why” frem og komme tilbage på rette spor.

2. Fortæl det til alle du kender

En af de ting, som har hjulpet mig rigtig meget i mit købestop, har været, at fortælle alle jeg mødte på min vej om mit projekt. Jo flere der kendte til mit projekt, jo bedre. For når alt kom til alt, så havde jeg ikke lyst til at tabe ansigt og det ville jeg komme til, hvis jeg brød med mit købestop, når nu alle kendte til det. Så fortæl det til alle du kender. Det er desuden også en god samtalestarter.

3. Se det som en udfordring (ikke en straf)

At holde et år uden shopping er ikke en straf (selvom mange nok vil protestere). Du har selv valgt at holde købestop og det kan derfor umuligt være en straf. Det er meningen, at det skal skubbe det til dine indgroede vaner og rutiner, det er ikke altid rart, men det er nødvendigt, hvis du vil bryde med dine gamle mønstre. Se det som en udfordring. Udfordringer er sjove, spændende og har ofte et helt andet udfald end det man regnede med. Så tag udfordringen op og positivitets brillerne på (ellers bliver det et meget langt år for dig).

4. Vær kreativ

Hvis du ser dit købestop som en udfordring, lægger det helt automatisk op til, at du kan være kreativ. Find fx. symaskinen frem og spørg dig selv “Kan de par jeans eller den maxikjole jeg har frasorteret, fordi jeg aldrig får den brugt, blive syet om til en nederdel?” I mit år uden shopping har jeg selv lagt både kjoler, bukser og skjorter op, som jeg ellers ville have byttet væk, da det var for langt.

Du kan også gå på opdagelse i dit klædeskab og prøve at danne nye outfits. Kombiner forskellige stykker tøj, som du ellers aldrig ville have kombineret før. Det var en kæmpe hjælp for mig, at finde inspiration på Pinterest, før jeg gik i gang. Måske kan det også hjælpe dig på vej?

Du kan også prøve dig frem med tekstilfarve.

5. Bytte-bytte-købmand

Du kan altid bytte noget af dit tøj og på den måde få opfrisket din garderobe. Der er flere forskellige måder, at gribe det an på:

  • Bytteaften med veninderne: Du kan arrangere en hyggelig aften med dine veninder, hvor I bytter tøj med hinanden. Husk at aftale på forhånd, hvordan I vil gribe det an. I kan også få Camilla fra Cirkulær Garderobe ud og guide jer gennem arrangementet.
  • Byttemarked: Der popper byttemarkeder op over hele landet, hvilket er super fedt! Her kan du medbringe det tøj, du gerne vil bytte og tage lidt “nyt” tøj med hjem igen. Det er også et oplagt sted at møde andre ligesindede mennesker. Jeg mødte fx. Svetlana fra Empty Your Wardrobe, som jeg senerehen lavede projektet Sustainable Hammocks med.
  • Velgørenhed: Du kan også udnævne dig selv som et velgørenheds projekt overfor din familie og dine venner. Forstået på den måde, at du kan lave en aftale med et par veninder eller familien om, at hvis de rydder op i deres tøj, så vil du gerne gå tøjet igennem først, inden de doner det til genbrug.

6. Hold dig væk fra fristelserne

Det første jeg gjorde, da jeg startede mit år uden shopping var at afmelde mig fra alle nyhedsmails, som kom fra webshops og tøjbutikker. Jeg undgik gågader og shopping centre i de første par måneder, indtil jeg var afklaret med idéen om, at jeg ikke skulle shoppe lige foreløbig. Hvis jeg skulle i nærheden af butikker, så lod jeg mit dankort blive hjemme. Hvad jeg prøver at sige er: undgå at friste dig selv mere end nødvendigt, specielt i de første par måneder, hvor det er nemt at falde tilbage i de gamle vaner. Jeg slettede desuden løbende profiler på bl.a. Instagram og Facebook, som jeg kunne mærke, skubbede til min shoppelyst med deres billeder.

Tør du springe ud i et købestop?

Det var altså mine 6 bedste råd til dig, som overvejer eller skal holde et år uden shopping. Jeg håber, du kan bruge dem og at det kommer til at gå dig rigtig godt. Jeg må ærligt indrømme, at mit år uden shopping er fløjet af sted og at jeg i bund og grund ikke rigtigt har manglet noget. De få ting jeg virkelig har manglet, har jeg ønsket mig i fødselsdagsgave (og heldigvis fået det). Det lyder så voldsomt at sige “jeg holder et år uden shopping”, men når alt kommer til alt, så var det kun de første 3 måneder der udfordrende mig. Derefter gik det kun fremad. Jeg ved godt, det nok er forskelligt fra person til person, men jeg tror på at alle kan (og har godt af at) holde et år uden shopping.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s