Fjerde kvartal: Status, udfordringer, mangler og økonomi

dav

Status på mit år uden shopping

Om et par dage runder jeg mit år uden shopping af. Jeg kan stadig ikke helt forstå, at der allerede er gået et år og hvor overraskende let det har været at holde købestop. Det har været et enormt givende og tankevækkende projekt, som har overrasket mig på flere forskellige måder. Hvis du havde spurgt mig for to år siden, om jeg kunne lade være med at shoppe i et helt år, så havde mit svar nok været et rungende “nej!”, men man ændre sig heldigvis med årene og udvikler sig som menneske. Jeg har stadig lidt svært ved at svare på, hvorfor jeg besluttede mig for at holde et år uden shopping, men hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det.

Udfordringer

Jeg har ikke rigtig haft nogle udfordringer i dette kvartal (ligesom i tredje kvartal). Det er lidt som om, at jeg har fundet ind til kernen i min garderobe og fået frasorteret alt det som forstyrrede i min garderobe. Når jeg siger “forstyrrende”, så mener jeg det tøj, som jeg rigtig godt kunne lide, men som ikke rigtig var min stil og som ikke passede med noget som helst andet i min garderobe.

Mangler

Jeg kan godt mærke, at det er ved at være sidst på året og at jeg gået i det samme tøj i 365 dage nu. Jeg har lyst til at opdatere min garderobe med et par enkelt nye køb, så min garderobe føles frisk og spændende igen. Men der er stor forskel på at “have lyst til” og decideret “mangler”, for jeg har ærligt talt ikke manglet noget som helst i fjerde kvartal.

Status på frasorteret tøj

Jeg har i denne omgang ikke frasorteret så meget. Jeg kan mærke, at jeg er nået dertil, hvor jeg har det tøj, som jeg skal bruge, uden at der er noget overflødigt. Jeg har derfor kun frasorterer 8 ting. Det er hovedsagligt tøj, som jeg har “gemt” hele året, fordi jeg godt kan lide idéen om mig i det tøj, men sandheden er, at jeg aldrig bruger det, da jeg altid føler mig utilpas i det. Så nu skal det videre ud til en ny ejer. Tøjet har jeg fordelt i disse kategorier:

Arbejdstøj: 0
Bytte event: 0
Sælges: 8
Genbrug: 0
Smides ud: 0

Frasorteret tøj som enten er godt slidt, har huller (som ikke kan repareres), pletter eller lignende, ender som regel i kategorien “Arbejdstøj”, som er sidste stadie inden det bliver sendt til Røde Kors, som genbruger det på bedste vis. Frasorteret tøj som ender i kategorien “Sælges”, er tøj som er i rigtig god stand og som jeg vil sælge enten online eller på et loppemarked.

Økonomi

Penge brugt på tøj i tredje kvartal 2017: 3143 kr.
Penge brugt på tøj i tredje kvartal 2018: 0 kr.

Jeg har taget udgangspunkt i transaktionerne på min bankkonto og noteret alle de gange der er blevet trukket penge til en tøj-, sko- eller smykkeforhandler. Jeg ved, at nogle af transaktionerne har været til gaver, men jeg kan ikke huske hvilke, så jeg har lagt det hele sammen og fået et cirka beløb. Det er også værd at bemærke, at jeg sikkert har betalt med kontakter for nogle af mine køb. De køb fremstår derfor ikke på min kontooversigt.

Tredje kvartal samlet status

Tøjdele i alt: 105 82 72 50 42

Fordelt således:

Tøj: 71 52 44 30 23
Fodtøj: 14 13 14 9 9
Overtøj: 9 9 7 5 5
Tasker: 11 8 7 6 5

Jeg har gået et helt år uden at shoppe OG fået halveret min garderobe. Jeg er så stolt af mig selv. En garderobe på max. 50 dele passer mig rigtig godt. Der er nok tøj til, at det ikke bliver for kedeligt og lidt nok til, at jeg kan overskue det og ikke får tøjkriser.

Læs også: Første kvartal: Status, udfordringer, mangler og økonomi

Læs også: Andet kvartal: Status, udfordringer, mangler og økonomi

Læs også: Tredje kvartal: Status, udfordringer, mangler og økonomi

One thought on “Fjerde kvartal: Status, udfordringer, mangler og økonomi

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s