Her er den så! Min garderobe på max. 50 dele. Det har taget mig lidt tid at sætte den sammen, for jeg vil gerne have, at størstedelen af tøjet passer sammen på kryds og tværs. Tro det eller ej, men jeg kan faktisk danne 70+ forskellige outfits med de kun 34 tøjdele vist på billedet herover. Det er jo helt fantastisk!
Da vi trådte ind i år 2019 og mit år uden shopping sluttede, havde jeg 42 dele tilbage i min garderobe. Jeg vidste godt, at jeg i år 2019 ville få brug for at få min garderobe opdateret. Så jeg har siden november sidste år været i gang med at planlægge, hvilke få ting jeg skulle købe, for at min garderobe kunne blive 100% funktionel og opfrisket.
Mood board
Jeg lavede et mood board med billeder af den stil og de elementer, som ville passe godt ind i min nuværende garderobe. Jeg vidste bl.a. at jeg skulle investerer i 2 par nye sko, da jeg udtrådte 2 par sko sidste år og måtte skille mig af med dem. Jeg skulle også have et par nye bukser og muligvis en ny overgangsjakke, men kun hvis jeg kunne finde den helt rigtige (som jeg havde et billede af inde i mit hoved – kender I det? Når man har et billede inde i hovedet af en ting, man virkelig gerne vil have, men som er umulig at opdrive?)
Farvepalet
Jeg vidste desuden, at hvis jeg skulle få min garderobe til at fungere bedst muligt, så var det en god idé at lave en farvepalet. Så jeg gjorde brug af Your Closet app’en, som automatisk opretter en farvepalet af det tøj, som man lægger ind i app’en. På den måde fik jeg hurtigt dannet mig et overblik over min garderobes farvepalet. Det gjorde det nemmere for mig at vide, hvilke farver jeg skulle gå efter, når jeg skulle ud og købe nyt tøj. Jeg endte med at fokusere på farverne grøn og hvid.
De nye køb
Jeg endte med at opdaterer min garderobe med 6 nye ting. Så alt i alt, kom min garderobe op på 48 dele. Jeg købte 2 par sko, 2 bluser, 1 overgangsjakke og en taske (se billedet herunder). Det efterlader lidt plads til et par nye køb, hvis nu det skulle blive nødvendigt i løbet af året. Jeg har fx. endnu ikke fået investeret i et par jeans af den simple grund, at jeg ikke har fundet de helt rigtige endnu. Jeg ville faktisk også gerne have købt en ny vinterfrakke, men da jeg ikke kan finde den helt rigtige, valgte jeg at give min gamle vinterfrakke (som i år runder 6 år) et ekstra år. Den er slidt og falmet, men funktionel og elsket.
Min opdateret garderobe på 48 dele består af:
Tøj: 29
Overtøj: 5
Fodtøj: 9
Tasker: 5
De 29 forskellige stykker tøj, fordeler sig således:
Overdele: 13
Underdele: 8
Kjoler: 5
Cardigan og blazer: 2
De 9 forskellige par fodtøj, fordeler sig således:
Sneakers: 3
Sandaler: 1
Heels: 1
Ankel- og vinterstøvler, ‘Over knee’ støvler og gummistøvler: 4
De 5 forskellige stykker overtøj, fordeler sig således:
Læder- og bomberjakke: 2
Overgangsjakke: 1
Vinterfrakke: 1
Regnjakke: 1
Og sidst men ikke mindst: de 5 forskellige tasker, fordeler sig således:
Lille skuldertaske: 1
Stor skuldertaske: 1
Clutch og pung: 2
Rygsæk: 1
Det er sådan min nye garderobe for år 2019 ser ud. Der kommer måske et par ekstra køb i løbet af året – måske gør der ikke – men uanset hvad, så dækker de 48 dele 100% mine behov og jeg føler ikke en kæmpe trang til at købe mere. Jeg glæder mig til at vise jer, hvordan en garderobe på max. 50 dele sagtens kan dække alle (mine) behov og være alsidig.
Hvor er det inspirerende. Har du nylonstrømper eller lignede ved siden af så? Eller bruges kjolerne ikke om vinteren? 😊
LikeLike
Tak 🙂 Ja, jeg har nylonstrømper, undertøj, accessories, strømper, nattøj og sportstøj ved siden af, men det er kun fordi, jeg er ret god til kun, at købe det jeg skal bruge – i modsætning til tøj, sko og tasker, hvor det førhen tog lidt overhånd. Jeg har fx. i øjeblikket kun ét par nylonstrømper og 5-6 dele sportstøj.
LikeLike
Hej Mie.
Jeg er vild med dine tøjbilleder med hvid baggrund.
Endte du med at købe nyt eller secound hand til din garderobeudvidelse?
Kh Maria
LikeLiked by 1 person
Hej Maria.
Tak 🙂 Jeg endte med at købe nyt. Jeg overvejede at købte genbrug, men da jeg på forhånd havde besluttet mig for at købe skoene fra ny, kom tøjet med i beslutningen. Det er den rene luksus!
LikeLike
For os der ikke lige kan huske præcist hvad du havde før, kunne det være rart med billede af de nye ting😀
LikeLiked by 1 person
Hej H. Jeg troede ikke at der var nogle, som fandt mine nye køb interessant, så jeg havde bevidst undladt at vise dem. Jeg har tilføjet et billede af mine nye køb på blogindlægget 🙂
LikeLike
Nice! Nysgjerrig på hva som er de nye anskaffelsene?
LikeLiked by 1 person
Hej Jane. Jeg troede ikke at der var nogle, som fandt mine nye køb interessant, så jeg havde bevidst undladt at vise dem. Jeg har tilføjet et billede af mine nye køb på blogindlægget 🙂
LikeLike
Hvor er den grønne runde taske købt? Godt klaret med det år!
LikeLiked by 1 person
Tak! 🙂 Den er fra Miss Selfridge, købt på Zalando.
LikeLike