Sådan sparede jeg 25.000kr. op på 6 måneder med et deltidsjob

dav

Hvordan sparer man så mange penge sammen som muligt, når man kun har et deltidsjob (læs: 20 timer) OG en deadline på 6 måneder? Det har jeg for alvor fået lov til at prøve kræfter med i de sidste 6 måneder, hvor jeg har skulle skrabe så mange penge sammen som muligt, inden vi flytter til Spanien. Jeg har i dette blogindlæg lavet en liste med alle de ting, som jeg har ændret, for at gøre min opsparing så stor som mulig.

De små ting

Ikke mere kaffe på farten

I løbet af de sidste par år har jeg skåret drastisk ned på min to go kaffe. For et par år siden var købte jeg ca. 1-2 kopper i ugen, men i løbet af mit år uden shopping satte jeg det ned til ca. 1 kop i måneden. Da jeg fandt ud af, at vi skulle til Spanien, besluttede jeg mig for helt at stoppe med to go kaffe. Jeg har i længe gerne ville stoppe med at købe to go kaffe, så det var en oplagt mulighed for mig at komme vanen til undsætning. Jeg havde et gammelt gavekort til Imerco liggende i min skuffe og besluttede mig for, at jeg ville bruge det på en mælkeskummer, så jeg for fremtiden selv kunne lave min kaffe. Det er en af de bedste beslutninger, jeg i længe har taget! Nu kan jeg få kaffen, præcis som jeg gerne vil have den, og så sparer jeg endda penge på samme tid.

Bager selv brød

Det lyder måske ikke som om, at der er mange penge at hente på ‘bag selv’-posten, men for min kæreste og jeg løb brød-posten alligevel op i ca. 200kr. om måneden. Jeg regnede på det og fandt ud af, at hvis jeg begyndte at bage alt vores brød selv, så ville det kun koste os ca. 15-30kr. i måneden. På den måde hentede jeg ca. 185-170kr. i måneden på den post.

Madplaner

Jeg har i længe lavet madplaner fra uge til uge. Det har været med til at min kæreste og jeg har kunne holde et madbudget på ca. 1200kr. i måneden. Jeg laver ikke længere så mange madplaner, men er begyndt at bruge app’en Plant Jammer. Det er en vegansk “tøm køleskabet” app, som er fuldstændig fantastisk! I stedet for at bruge et par timer søndag formiddag på at lave madplan for den kommende uge, er jeg i stedet begyndt at handle ind efter de bedste tilbud. Når jeg kommer hjem plotter jeg ugens indkøb ind i app’en – og vupti! Så disker app’en op med alle de muligheder jeg har med mine råvarer. Hvis du ikke allerede har fornemmet det, så er jeg meget begejstret for app’en. Den hjælper os med at undgå madspild OG spare penge. Ren win win.

Loppemarked

I midten af Januar tog jeg på loppemarked for at sælge alt det tøj, som jeg havde frasorteret under mit år uden shopping. Desværre var der ikke så meget omsætning i det, men det blev da til ca. 500kr. Standen havde jeg fået gratis, så der var ingen udgifter ved det. Det tøj som jeg ikke fik solgt, delte jeg ud til venner og familie, og resten donerede jeg til genbrug.

Genbrug frem for nyt

I Januar købte jeg de få ting, som jeg manglede i min garderobe efter et år uden shopping og selvom jeg ikke købte så meget nyt, var det alligevel nok til at mætte min shoppelyst – i hvert fald når det kom til nyt tøj. Jeg har sidenhen genfundet min kærlighed til genbrug og prioriteret at købe brugt i stedet for nyt.

De store ting

Et ekstra job

Jeg arbejder til daglig som køkkenmedhjælper i en børnehave og vuggestue institution, og da jeg fandt ud af, at vi skulle flytte til Spanien, så jeg det som en oplagt mulighed for at melde mig selv som tilkaldevikar i institutionen. Det blev taget rigtig godt imod og jeg har derfor haft en ekstra indkomst de sidste 6 måneder. De penge jeg har tjent ved at være vikar, er fløj direkte ind på opsparingskontoen. Et ekstra job var uden tvivl den største hjælp til at få sparet så mange penge sammen på så kort tid.

Lommepenge hver måned

Jeg har aldrig rigtig givet mig selv lommepenge før, men det begyndte jeg på, da jeg fandt ud af, vi skulle flytte til Spanien. Jeg har derfor gjort det til en vane at hæve 500kr. i kontanter hver gang jeg får løn, velvidende om at det er de eneste lommepenge, jeg har til hele måneden. Lommepengene skal dække over fornøjelser, snacks, cafébesøg, transport, shopping osv. Det fungerer overraskende godt for mig! I dag er jeg bare ked af, at jeg ikke har gjort det noget før, for det har godt nok sparet mig mange penge.

Kan man spare for meget?

Nu tænker du måske “Hold da op! Du har næsten sparet alle livets goder væk!” Men det er slet ikke sådan, jeg ser på det. Når noget kun er for en periode, som i denne situation er 6 måneder, så kan man sagtens undvære det. Hver gang jeg har overvejet at købe en kop kaffe, har jeg tænkt “Vil jeg helst købe en kop kaffe her i Kolding og drikke den på farten? Eller vil jeg hellere gemme pengene og købe en kold øl og nyde den en aften på stranden i Spanien?” Når jeg ser sådan på det, er det slet ikke svært for mig at vælge.

Det er måske i bund og grund ordet ‘spare’, som rigtig mange har svært ved. Det lyder kedeligt, mangelfuldt og slet ikke ligeså sjovt, som at bruge pengene med det samme. Jeg synes, vi skal begynde at bruge ordet ‘gemme’ i stedet for. Jeg gemmer mine penge til Spanien. Jeg gemmer mine penge til en ny opvaskemaskine. Jeg gemmer mine penge til et helårskort til Legoland. Jeg ved ikke med dig, men for mig lyder det meget bedre. Det lyder målrettet og fokuseret, hvorimod ‘spare’ bare lyder kedeligt.

2 thoughts on “Sådan sparede jeg 25.000kr. op på 6 måneder med et deltidsjob

  1. Hej Mie
    Du er bare en stor inspiration for mig mht st “gemme” penge og i det hele taget se lidt anderledes på mit forbrug. Jeg har pt holdt mit nytårsforsæt om at kun købe genbrugstøj i 5 1/2 mdr og har ingen intentioner om at bryde det.
    Tak for spændende læsning
    Linda

    Liked by 1 person

    1. Hej Linda
      Tusind tak for din fine besked og de rosende ord. Hvor er det godt gået med nytårsforsættet – jeg håber du finder noget genbrugsguld 🙂
      De bedste hilsner
      Mie

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s