7 spørgsmål du skal stille dig selv inden, du køber nyt tøj

mie schmidt blog

Det er så nemt at blive fristet eller lokket til at købe nyt tøj, men hvad kan man selv gøre for at undgå at lave fejlkøb? Jeg har her samlet de 7 spørgsmål, som jeg stiller mig selv, inden jeg køber nyt. Det er mine favoritter og de virker på mig – måske virker de også på dig?

1. Føles det ‘rigtigt’ fra det øjeblik du tog det på?

Der er noget tøj, som bare føles helt ‘rigtigt’, fra det øjeblik man tager det på. Det passer og falder perfekt på kroppen, det føles behageligt mod huden og man føler sig, som den bedste udgave af sig selv. Der kan ind imellem være langt imellem sådanne fund, men når det er ‘rigtigt’, så ved man det bare, og det er lige præcis den følelse, jeg altid går efter.

2. Har du lyst til at beholde tøjet på?

En af de ting jeg har lagt mærke til, er, at når jeg finder noget tøj, som føles ‘rigtigt’, så har jeg tit lyst til at beholde tøjet på. Jeg har ikke lyst til at tage mit gamle tøj på igen. Det er ofte et tegn på, at man har fundet noget tøj, som både har en god pasform, er komfortabelt og som passer til sin personlige stil.

3. Vil du bruge tøjet minimum 30 gange?

Jeg har engang læst, at tøj (i en forholdsvis god kvalitet) sagtens kan bruges minimum 30 gange, før det begynder at vise tegn på oprigtigt slid. Derfor spørger jeg altid mig selv, om jeg vil bruge tøjet minimum 30 gange og om tøjet kan holde til at blive brugt 30 gange. Hvis jeg kan sige ‘ja’ til begge spørgsmål, så er jeg ét skridt tættere på at købe det.

4. Passer det nye tøj sammen med mit gamle tøj?

Hvis tøjet føles ‘rigtigt’ og jeg ikke har lyst til at tage det af igen, og jeg er overbevist om, at jeg vil bruge tøjet minimum 30 gange, så spørger jeg mig selv, om tøjet passer sammen med mit gamle tøj hjemme i tøjskabet. Hvis ikke jeg kan sammensætte minimum 4-5 forskellige outfits, så køber jeg ikke tøjet. Udover det er jeg meget opmærksom på, om tøjet kan bruges til mere end én årstid. Hvis tøjet fx. kun kan bruges om vinteren, køber jeg det højest sandsynligt ikke. Jeg vil gerne have at tøjet, hvis det styles forskelligt, kan bruges til minimum to årstider.

5. Er det arbejdstimerne værd?

Hvor mange timer skal du arbejde, for at få råd til tøjet – og er det dét værd? Hvis du fx. har fundet en kjole og den koster 900kr., hvor mange timer skal du så arbejde, for at få råd til kjolen? Forestil dig, at du først må købe kjolen, når du HAR arbejdet de x-antal timer, som der skal til. Vil du så stadig gerne købe kjolen?

6. Er du i tvivl?

Det her er mit favorit spørgsmål, som jeg altid stiller mig selv, for der er et eller andet om det: Er du i tvivl om tøjet? Hvis du er det mindste (som i det aller mindste) i tvivl, om tøjet er noget for dig, så hæng det tilbage og vent 48 timer. Hvis du stadig tænker på tøjet efter de 48 timer, så smut ned i butikken og prøv tøjet igen. Men hvis du synes skjorten strammer bare en lille smule over armene, eller at bukserne sidder lidt for løst i taljen, eller at kjolen sidder bedst, hvis du suger maven ind, ja, så skal du ikke købe tøjet. Chancen for at du får brugt tøjet, hvis du er det mindste i tvivl, er meget lille.

7. Ville du betale fuld pris for tøjet?

Det her råd læste jeg for et par måneder siden på en Instagram Story og jeg synes, det er rigtig godt: Ville have købt tøjet, hvis det IKKE var på tilbud? Hvis du fx. har fundet et par bukser, som ovenikøbet er på tilbud, så skal du spørge dig selv, om du også ville have købt bukserne, hvis de IKKE var på tilbud. Nogle gange bliver vi lokket af udsalgspriser, tilbud og rabatter, så derfor giver det rigtig god mening, at spørge sig selv, om man også ville have købt tøjet til fuld pris. Hvis ikke skal tøjet hænges tilbage.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s