6 måneder efter mit år uden shopping: En ærlig opfølgning

Det er allerede 6 måneder siden, jeg afsluttede mit år uden shopping og det har ærlig talt været lidt af en udfordring at finde en balance mellem ikke at købe noget og at købe noget igen. Her er hvad der skete i de første 6 måneder efter mit købestop sluttede.

Vanernes magt

Efter vinterudsalget hvor jeg havde købt de få ting, som jeg manglede og som kunne opdatere min garderobe, kunne jeg langsomt mærke, hvordan shoppelysten kom snigende tilbage. Jeg gik fra en ‘du må ikke shoppe overhovedet!‘-situation til en ‘du har frit spil‘-situation, hvilket var overvældende og mest af alt føltes som at være barn i en slikbutik. Det var fristende at købe bunkevis af nyt tøj, specielt når jeg ikke havde købt nyt tøj i et helt år.

I et forsøg på at ændre mine gamle shoppe vaner, flyttede jeg mit fokus fra nyt tøj til brugt tøj, men kun for at opdage, at min gamle shoppelyst flyttede med. I Februar og Marts gik jeg jævnligt på genbrugsjagt og jeg fandt også mange gode ting, lige indtil det gik op for mig, at jeg 9 ud af 10 gange gik på genbrugsjagt, også selvom jeg ikke manglede noget. Mine gamle shoppe vaner var altså fulgt med mig – bare i ny forklædning. Man kan finde meget pænt tøj i genbrugsbutikkerne, men hvor kan man også hurtigt blive fristet til at købe tøj, man ikke rigtig har brug for og som er ret slidt, bare fordi det er billigt. Så jeg slog koldt vand i blodet og tog lidt afstand til genbrugsbutikkerne igen.

Jeg havde også en kort periode, hvor jeg blev fristet af webshops. Jeg kunne derfor godt ind imellem surfe lidt rundt på internettet om aftenen og lede efter gode tilbud. Heldigvis er jeg blevet så kritisk, når det kommer til nyt tøj, at alt det tøj jeg bestilte, endte jeg med at sende retur – med undtagelse af ét sæt tøj. Hvis der er noget, jeg har lært af mit år uden shopping og som jeg har taget med mig videre, så er det at være meget mere kritisk, når det kommer til nyt tøj. Nu skal jeg bare lære også at være det, når det kommer til brugt tøj. Desuden så er online shopping en farlig fælde at falde i (for mig), for når man ikke skal have dankortet eller kontanterne op af pungen, ja, så føles det næsten som om tøjet er gratis. Det fik mig til at tage lidt afstand til online shopping.

Alt i alt så er jeg virkelig overrasket over, hvor hurtigt man kan falde tilbage i gamle vaner. Det er vildt at efter et helt år, så har vanerne stadig en magt.

Det handler om balance

Det tog altså et par måneder, at finde en balance mellem ‘du må ikke købe noget‘ og ‘du må købe alt‘ overgangen. I dag køber jeg nyt, når jeg har brug for det, og en sjældent gang imellem lader jeg mig friste af et eller andet smukt, som jeg ved, jeg kommer til at elske – også selv jeg ikke mangler det lige nu. For det handler om balance for mig. Det er ikke så tit, jeg falder over noget, som jeg ved, jeg kommer til at elske mange år frem, så når jeg endelig falder over det, så giver jeg mig selv lov til at købe det.

Ville gøre det hele om igen

Jeg har lært så meget af mit år uden shopping og taget så meget med mig, efter købestoppet sluttede, så jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg ville gøre det hele om igen, hvis jeg kom for langt ud på et sidespor.

Læs også: 7 ting der har ændret sig efter mit købestop

Læs også: Grunden til jeg ikke har shoppet i et år og hvorfor du burde gøre det samme

2 thoughts on “6 måneder efter mit år uden shopping: En ærlig opfølgning

  1. Kære Mie😊
    Din post vækker i den grad genkendelse hos mig – jeg smågrinede faktisk lidt. For jeg har lige måtte erkende PRÆCIS det samme. Jeg er nu på vej til at blive genbrugs-storshopper.. Det er så billigt og der er jo kun den ene, og ofte faktisk i rigtig fin stand😜.. Og et af mine præmisser for købestop, var at hvis jeg manglede noget, så skulle det være genbrug, hvis muligt… Så jeg har selv lige måtte slå bremserne i… Så dejligt dig, at jeg ikke er den eneste.. Købelyst er en mærkelig trang og størrelse🤔🤔 Tak for inspirationen

    Liked by 1 person

    1. Hej Katrine, ej hvor er jeg glad for at høre, at det ikke kun er mig, der hoppede direkte i genbrugs fælden 🙂 Købelyst er virkelig en mærkelig størrelse og jeg synes hele tiden, den prøver at snyde mig 🙂

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s