En hvid skjorte, fire forskellige outfits

Den hvide skjorte er en klassiker i garderoben, fordi den er så alsidig. Den passer ind i stort set alle garderober, da den fås i et utal af forskellige udgaver, og der findes helt sikkert også en til din personlige stil. I dette blogindlæg kan du se hvordan, jeg styler min hvide skjorte til de forskellige årstider.

Den hvide skjorte fås i mange forskellige udgaver. Min udgave er en let vævet skjorte med biser og knapper foran, modsat den klassiske skjorte som har knapper hele vejen op og krave. Jeg købte skjorten sidste år, da jeg boede i Spanien, i den lokale secondhand butik. Jeg valgte denne udgave af en hvid skjorte, da jeg gik efter et mere afslappet boho/hippie udtryk, da den klassiske hvide skjorte bliver for “forretningsmand” for mig i udtrykket.

Forår

Til foråret vil jeg style skjorten med et par løse mønstrede stofbukser og alt efter vejret og temperaturen, vil jeg kombinere dem med enten et par sandaler eller et par sneakers og en lille jakke. Alt i dette outfit er købt secondhand. Jeg glæder mig til at tage outfittet i brug og vil bruge det i en afslappet hverdag eller weekend.

Sommer

Til sommer vil jeg style skjorten med en højtaljet kort nederdel. For et mere feminint udtryk vil jeg tilføje et par sandaler, en taske af strå og et par gyldne solbriller. For et mere råt udtryk vil jeg tilføje et par sneakers, en lædertaske og et par mørke solbriller. I dette outfit er nederdelen købt fra ny sidste år, mens skjorten er secondhand. Dette outfit er perfekt til en dag eller aften med live musik under åben himmel og en kold øl i hånden.

Efterår

Til efteråret vil jeg bruge skjorten med mit jakkesæt og et par sneakers. Jeg kan godt lide hvordan det lyserøde jakkesæt både er feminint, men stadig har lidt kant og attitude, specielt med et par store solbriller. Mit jakkesæt og mine sneakers er købt fra ny tilbage i hhv. 2016 og 2019, mens skjorten og solbrillerne er købt secondhand. Jeg glæder mig til at tage dette outfit i brug i sensommeren og efteråret, og hvis det bliver for koldt, smider jeg en trenchcoat over skulderne.

Vinter

Til vinter vil jeg bruge skjorten med et par jeans, et par sneakers og en lang trenchcoat, og når det bliver koldt nok, vil jeg tage en sweater eller cardigan over skjorten og bytte trenchcoaten ud med en uldfrakke, samt skifte mine sneakers ud med et par støvler. I dette outfit er mine jeans og sneakers købt fra ny i hhv. 2020 og 2019, mens skjorten og trenchcoaten er købt secondhand. Jeg forstiller mig, at jeg vil komme til at bruge dette outfit i hverdagen, da det er underspillet og praktisk.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s