Hold sommerferie i Danmark på den simple måde

Omstændighederne i Danmark og verdenen indbyder lige nu til, at vi holder vores sommerferie indenfor landets grænser – og det er faktisk slet ikke nogen dum idé. For Danmark har mange ting at byde på trods landets størrelse, specielt hvis man vil holde en mere simpel ferie.

SAM_2488
Vandretur på Vandvejen syd for Kolding

Vandretur

Danmark har mange skønne vandreruter i naturfyldte omgivelser, som indbyder til en ferie med overnatning i det fri og mad over bål. Vandreruter som Sjællandsleden på 400km., Bornholm rundt på 105km. og Øhavsstien på 220km. er oplagte valg, hvis du ønsker en ferie med mange kilometer i benene og naturskønne oplevelser.

Vil du gerne møde nye mennesker på din ferie, så tag på en arrangeret vandretur med fx. Vagabond Tours, som arrangere vandreture i både ind- og udland.

Tyskerland 2 139
Cykeltur i skovene ved Lübeck, Tyskland

Cykelferie

Vil du gerne lidt længere omkring i det danske land, er det oplagt at pumpe cyklen og tage af sted. Cykelruter som Vestkystruten på 560km., Esbjerg – København ruten på 330km. og Sjællands Odde – Rødby ruten på 240km. lægger op til en cykelferie med mange timer i sadlen, hvor det er muligt at nyde og indtage den smukke danske natur.

Er du cykelentusiast så kig efter Bed+Bike logoet, som sikre dig de bedste forhold på din cykelferie. Cykler du på Fyn så hold øje med Bike Friends logoet, hvor du kan låne lappe grej til din cykel, få fyldt vandflasken op eller få pumpet luft i dit dæk. Bike & Stay DK kan ligeledes være en hjælpende hånd på ferien.

nHjOECWC3gAdoMfMHqDrJvHDPcRJZHfopEODeO0dpu0
På opdagelse med U-bahn i Hamborg

Tog eller bustur

Vil du gerne rundt i det danske sommerland, men har du ikke mod på en vandre- eller cykeltur, så er det heldigvis nemt at kombinere de mange bus- og togforbindelser rundt i landet. Gør det nemmere for dig selv ved at download de forskellige apps, som hører til de forskellige bus- og tog virksomheder. På den måde kan du nemt få et overblik over afgange og købe billetter online.

Mange bus selskaber arrangere rundture i Danmark, så vil du gerne læne dig tilbage og slappe af, mens du bliver kørt rundt i landet, så er det bestemt den bedste løsning for dig.

sailing01
På sejltur i Fyns øhav

Sejltur

Danmark er omgivet af vand og det indbyder naturligvis til en sommer på havet. Har du ikke selv en båd, kan du evt. låne en af et vennepar eller måske tage med dem på sejltur i det danske farvand.

Det er heldigvis også muligt at tage med på arrangerede sejlture, som fx. ved Københavns Søkreds hvor du bliver en del af besætningen. De har bl.a. dagsture, weekendture og 7-10 dages ture. Brug internettet til at undersøge om der er sejlture i nærheden af dig.

Vil du gerne ud på vandet, men ikke nødvendigvis det store hav, er det oplagt at tage på kanotur. Gudenåen, Kongeåen og Silkeborgsøerne er oplagte og smukke steder at sejle i kano.

WP_20140623_043
På telttur på Bornholm

Overnatningsmuligheder

Uanset hvilket form for simple ferie du har valgt, så er der mange muligheder for overnatning:

Telt: Du kan fx. overnatte i telt på en campingplads, på en primitiv teltplads eller på et af de mange fri teltnings områder.

Shelter: Har du ikke lyst til at slæbe et telt med på din ferie, så kan løsningen være at overnatte i shelter. Find de mange shelters rundt i Danmark på app’en Shelter.

Familie og venner: Planlæg din rute så det passer med at du kan overnatte hos familie og venner, evt. i et telt i baghaven eller under åben himmel hvis vejret tillader det.

Hostel/vandrehjem: Du kan også vælge den klassiske løsning og overnatte på hostel eller vandrehjem. Her er der gode muligheder for at møde andre, som er på samme simple ferie som dig.

Airbnb: Skal du ud i de områder af Danmark, hvor der ikke er et vandrehjem i nærheden, kan Airbnb være et godt alternativ. Find de mange Airbnb muligheder på app’en Airbnb.

Bed and Breakfast: Opgrader din simple ferie med overnatning på B&B. Der findes mange skønne B&B steder i Danmark, hvor du kan hvile dig efter en lang dag på farten.

IMG_1924
Solnedgang fra Rømø strand

Alternativer

Har du ikke lyst til at tage på opdagelse i det danske sommerland så hold Staycation og vær turist i din egen by. Besøg byens museum/museer, spis på caféerne, brug den omkringliggende natur og støt dit lokalområde på alle måder. Du kan evt. overnatte i telt i haven eller sove under åben himmel på terrassen, hvis du vil give din Staycation et pift af ferie.

En god måde at holde ferie på uden at bruge for mange penge, er ved at bytte hjem. Du kan evt. bytte hjem med et godt vennepar eller bruge HomeExchange.

Vil du gerne have en spontant og uplanlagt ferie, så pak en let rygsæk, hiv tommelfingeren i vejret og gør dig klar til et blaffe eventyr. Du kan evt. sætte dig en mål destination, så du har noget at gå efter, men du kan også bare se hvor tommelfingeren tager dig hen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s