MeMade: Fra striktrøje til hæklet vest

Reklame for Uldfisken.dk

Det seneste år med nedlukning og ekstra afstand har fået kreativiteten til at spire mange steder – også hjemme hos mig. På Instagram har man kunne se hvordan håndarbejde såsom at sy, strikke og hækle er blevet lidt af en tendens, hvilket er fuldstændig fantastisk set med bæredygtighedsbrillerne på. Jeg har selv fundet hæklenålen frem og forvandlet en gammel striktrøje til en hæklet vest.

I December måned byttede jeg mig til en skøn lille striktrøje hos Swap Spot i Kolding. Dens tidligere ejer fortalte at hun havde haft den i ca. 13-14 år, men nu skulle den videre. Jeg faldt for det smukke strikmønster, som gjorde den fin og feminin. I de efterfølgende 14 dage prøvede jeg at få striktrøjen i spil i min garderobe, men det fungere ikke rigtigt for mig. Jeg måtte indse, at den var for lille til mig. I mellemtiden havde Swap Spot lukket ned for året og julen stod nu for døren. I stedet for at gemme den væk og bytte den til noget andet på et senere tidspunkt, besluttede jeg mig for at refashion den. Så jeg trævlede trøjen op og fandt en hæklevideo på YouTube, som jeg fulgte punkt for punkt indtil jeg til sidst havde hæklet en vest.

Det skal lige siges, at jeg aldrig har hæklet tøj før, så det var lidt af et projekt, jeg havde kastet mig ud i. Ikke desto mindre stod jeg med en hæklet vest i hænderne 3 dage senere. Det føles så godt, at kunne forvandle sit gamle tøj til noget nyt, i stedet for at sende det videre ud i verden. Vesten er ikke fejlfri – overhovedet! – men det gør ikke noget, jeg er stadig virkelig stolt af resultatet.

Går du og overvejer at strikke eller hækle et stykke tøj, så findes der heldigvis nemmere måder at gribe det an på, end ved at trævle en hel striktrøje op (selvom det også er meget sjovt). På nettet findes der et stort udvalg af butikker, hvor du kan købe garn. Hvis du, ligesom jeg, er helt pjattet med uldstriktrøjer, så kan du fx. strikke eller hækle en trøje, en hue eller et halstørklæde i filcolana garn, som er uld i høj kvalitet. Jeg har desværre ikke lært at strikke endnu, men det er et mål jeg har, og når jeg engang har lært det, så skal jeg for alvor have gang i strikkepindene. Men indtil videre må jeg nøjes med min hæklenål, og der ligger allerede en gammel striktrøje og venter på at blive trævlet op og forvandlet til en hæklet sommer top.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s